Kollektion: Soloperto
Primitivo di Manduria, stedet hvor den gode primitivo dyrkes. Cantina Soloperto har i årevis produceret topvine, men også kvalitetsvine til fornuftige priser. Vi har et godt udvalg af de bedste.
Cantine Soloperto er startet i begyndelsen af 1900-tallet. I 1960'erne tog Giovanni Soloperto et vigtigt skridt frem da han før de senere DOC regler begyndte kun at fylde ren primitivo i flaskerne.
I dag produceres mere end 2 millioner flasker om året. primitivi di Manduria er altid hovedproduktionen, men også Negroamaro og hvidvin fra Murgia bakkerne (DOC Martina Franca og Locorotondo).
Fokus ligger på at promovere Pugliens autentiske vine, der både rummer vine der er lette at drikke og mere komplekse og strukturerede vine som kan gemmes i mange år og altid med høj kvalitet for øje.
Manduria ligger nord for Salento nær Italiens hæl tæt ved Murgia-plateauet og nogle få km. fra det Joniske Hav med de karakteristiske tårne langs strandene fra tiden med de Saracenske sørøvere.
Jorden består af ler og limsten med fossiler og jernoxyd, der farver jorden rød. Her hæger man om de særlige Primitivo vinbuske med deres tykke stammer, noget der sjældent ses andre steder, men som er et must for Soloperto.
Med tiden har Soloperto erhvervet vinmarker de bedste steder i Manduria-området, bl.a. i Bagnolo egnen er der en gammel vinmark med over 100-årige vinbuske som bliver mere end 2,5 m høje, men stadig producerer druer som bruges i elitevinen Centofuochi.