Kollektion: Nittardi

Nittardi er et eksklusivt vinbrug i hjertet  af Chianti Classico regionen med yderligere vinmarker i Maremma, hvor druerne til deres Super Toskanere dyrkes.

Hvert år modtager Nittardi mange priser for deres bemærkelsesværdige høje kvalitet.

Nittardi ligger hjertet af Toscana hvor Chianti Classico er kongen og dronningen er den tilkomne Super Toscaner. Nittardi ligger mellem Castellina og Panzano. en ældgammel lokalitet først nævnt som Nectar Dei i 1183. I det 16. århundrede tilhørte stedet den berømte maler Michelangelo Buonarroti som producerede sin egen vin her. Han er kendt for at have sendt noget af sin vin Nectar Dei (gudernes gave) til paven i Rom som en "virkelig gave".

I 1982 blev stedet købt af udgiver og galleriejer Peter Femfert fra Frankfurt, der sammen med sin kone Stefania Canali historiker fra Venedig, har genskabt og udbygget vingården på smukkeste vis. Kunst og vin hører uvægerligt sammen på dette sted. Her vinificeres alle de berømte Chianti Classico vine samt nogle af de ypperste "super toskanere". Sidstnævnte der består af lokale druer, mest Sangiovese blandet med internationale druer, dyrkes i Maremma-området, hvor man i 1999 købte en ejendom.

Nittardis vine nyder stor anerkendelse og har hvert år fået en lang række priser fra verdens førende vinmagasiner. De første flasker af den nye årgang af Nectar Dei sendes som i Michelangelos tid hvert år til paven i Rom som gave.